Uddannelse i Matrescence & Moderskabsstudier
FOR FAGPERSONER
Den manglende brik i din forståelse af kvinders liv, og i dit faglige arbejde.
At blive mor er:
En personlig indre proces, der igangsættes af den største neuroendokrine begivenhed i et menneskeliv, en grundvoldsrystende kropslig oplevelse, en psykologisk reorganisering, og en udvidelse af selvet
Et fysisk, emotionelt og relationelt arbejde, og en kompetenceopbyggende personlig praksis
Den rolle i samfundet, som vi tager allermest for givet, som alle mennesker føler sig frie til at kommentere på og have en holdning til, undtagen de mødre, der skal forvalte den.
Vi har som kultur et meget fattigt og unuanceret sprog tilgængeligt til at anskue, beskrive og udfolde de enkelte dimensioner af moderskabet (identitet/praksis/samfund), og til at begribe hvordan de hænger sammen, og påvirker hinanden indbyrdes.
Matrescence og Moderskabsstudier er den første uddannelse på dansk jord, der er udviklet på baggrund af en faglig, praksisnær og akademisk forståelse af moderskabet, som mere end bare en personlig oplevelse, og en eftertanke i samfundet. Her bliver moderskab en central linse, vi kan se verden igennem, fordi moderskab berører alle dimensioner af livet: omsorg, arbejde, tid, krop, kærlighed, relationer, identitet, følelsesliv, samfund og magt.
En ny tilgang i arbejdet med mødre, som du ikke kan undvære i din faglighed og arbejde
Uanset om du allerede møder, eller ønsker at arbejde professionelt med mødre, par eller familier, kan du ikke lade være med at forholde dig til moderskabet, selv hvis årsagen til at en mor eller en familie sidder overfor dig, lader til at være noget helt andet.
De gængse narrativer om moderskab, kredser om det som en biologisk og naturlig proces, om en mors særlige rolle i et barns liv, og mors ansvar for barnets trivsel.
Men moderskabet er så meget mere end det.
Det er også en socialiseringsproces, og et system, som rummer alle de kollektive forventninger, forestillinger og idealer om, hvordan det burde være at være en mor, hvad en mors rolle er, og hvad der gør hende til en god mor. Dette system er ikke neutralt - det er en organiserende faktor i samfundet, som placerer og holder kvinder i snævre roller, der skaber og vedligeholder dyb mistrivsel.
Når du som fagperson har en dybere forståelse for denne kompleksitet, og hvordan du selv er blevet trænet indenfor det samme system, gennem din uddannelse og egen socialisering, vil du blive i stand til at støtte mødre, par eller familier, på en måde, der er styrkende, frigørende og afføder nye narrativer og muligheder, hvor en mors fysiske og psykiske trivsel ikke er en betinget proces, men en forudsætning for et bæredygtigt moderskab, familieliv og samfund.
På Matrescence & Moderskabsstudier vil du blive undervist i en tværfaglig syntese af moderskab som en neurologisk, psykologisk og social overgangsrite, med udgangspunkt i matricentrisk feminisme.
Det er en feminisme for mødre, der er coinet af professor Andrea O’Reilly, og som anerkender mødres arbejde som enormt værdifuldt for samfundet, som sætter aktivt spørgsmålstegn ved samfundsmæssige forventninger til det at være en god mor, og sætter en mors autenticitet, agens og autonomi i centrum for hendes eget liv og praksis.
Uddannelsen er for dig som:
Du møder måske allerede mødre og familier i dit arbejde, eller har et ønske om at skifte karrierevej. Vigtigst af alt mærker du et stærkt kald til at arbejde med moderskab, måske fordi du på egen krop har oplevet, hvor utilstrækkelig viden der findes om de komplekse processer, som mødre navigerer i, og hvor mange uudtalte sociale forventninger, der følger med.
Du ser fødslen af en mor, som en ligeså vigtig begivenhed som fødslen af et barn og en familie, og drømmer om at styrke en mors evne, tillid og position til at handle selvstændigt og påvirke eget liv, med udgangspunkt i hendes autenticitet, værdier, ressourcer og muligheder.
Du længes efter dybere indsigt i hvorfor så mange mødre er udbrændte, stressede og kæmper med konstant utilstrækkelighed, skam, skyld og dårlig samvittighed, og ikke mindst efter et rigere sprog og større værktøjskasse til at facilitere bæredygtig forandring, kontakt til egen livskraft, indre ressourcer og livsduelighed.
Du længes efter reel faglig fordybelse, hvor du sætter dig selv og dine egne erfaringer, antagelser og faglige perspektiver i spil. Ikke bare endnu et hurtigt kursus med letforøjet materiale i korte formater, der kun fylder dit hoved med mere nyt information uden reel transformation - du vil have et sted hvor du kan udvikle dig, dedikere dig og forankre din praksis.
Du ønsker at være del af et levende og styrkende fællesskab, hvor din faglighed og unikke livserfaring bliver en aktiv ressource. Kollegaer som du kan læne dig op af og sparre med, ikke kun gennem uddannelsen, men også længe efter afslutning af forløbet.
En moder fødes
“Moder” er en unik subjektposition der forandrer, ikke kun den enkelte kvindes selvforståelse, identitet og nervesystem, men også den måde, vi grundlæggende forstår og anerkender, hvad det vil sige at være et sansende, følende, tænkende og handlende subjekt i verden. Vi arbejder med en tværfaglig forståelse af Matrescence: den udviklingsproces, som strækker sig fra en graviditet og op til 3 år postpartum. En omfattende neurologisk, psykologisk og social transformation, der både kan betragtes som en kulturel begivenhed, og som en dybt personlig oplevelse af den enkelte kvinde.En mor føler
Moderskab forstærker, forstørrer og udvider vores indre følelsesmæssige landskab. Den måde en mors følelsesliv forandres og formes på, er unik for netop hendes personlige historie, og afspejler samtidigt de normer, idealer og fortællinger, hun er blevet socialiseret til at associere med hendes rolle som mor. På uddannelsen udforsker vi følelser som vrede, afsky, skam, sorg, skyld og dårlig samvittighed, deres vigtige funktion i mødres liv, og de tabuer, der omringer dem.En mor elsker
Der findes ikke en større og ældre myte i menneskets historie end myten, om den moderlige kærlighed. Vi dykker ned i vores mest grundlæggende antagelser om mødres kærlighed i dag, og deres historiske, sociale og politiske kontekst. Vi arbejder med at frembringe en mere nuanceret fortælling om en mors kærlighed, som rummer mødres personlige historie, ressourcer, begrænsinger og muligheder, og udvikler et sprog for kærlighed som en praksis, der er autonomistøttende og styrkende for den enkelte kvinde.En mor leder
Vi udvikler et sprog for hvad mødre gør, særligt når det er usynligt for alle andre, og i særdeleshed for hende selv. I en kultur der betragter mødres arbejde som naturligt og tager det for givet, giver vi mødre magten tilbage, ved at tilbyde dem et rigt sprog til at anskue, beskrive og udfolde deres praksis som mødre, så de kan konstruere deres identitet fra et styrket og autentisk sted.En mor konstrueres
Vi arbejder med en forståelse for moderskab som institution, som den sociale kontekst og betingelser som kvinder bliver mødre i. Det gør vi med afsæt i en grundlæggende forståelse for moderskab som et socialt system bestående af forventninger, normer og idealer om kvinders plads og rolle i samfundet i relation til moderskabet, der former vores overbevisninger, og bliver guidende for hvordan vi tror at vi må leve, føle og agere når vi blive mødre.
Uddannelsens centrale faglige tematikker:
Live mødegange
27. 28. & 29. Marts
17. & 18. April
8. & 9. Maj
18. 19. & 20. Juni (Retreat i Midtjylland)
7. & 8. August
18. & 19. September
9. & 10. Oktober
27. & 28. november
Alle dage 9:15-16:00
Online mødegange
29. april kl. 09:30 - 11:00
20. maj kl. 09:30 - 11:00
19.august kl. 09:30 - 11:00
30. september kl. 09:30 - 11:00
21. oktober kl. 09:30 - 11:00
Foregår over Zoom.
Lokation
Uddannelsen finder sted i Aarhus Mejlgade 51 A
Alle live dage kl. 09:15 - 16:00
Juni retræte foregår i Silkeborg.
-
Europæisk kvindehistorie
Feminisme og feministiske bølgerKøn som en social konstruktion
Live Weekend
27.-28.-29. martsOnline Connection Call
8. marts kl.09:30-11:00
-
Matricentrisk Feminisme
“Of Woman Born” - Moderskab som institution
Ideologisk magt i moderskabet
Live Weekend
17. & 18. april
Online Connection Call29. april 09:30-11:00
-
Matrescence: Bio-psyko-social forståelsesramme for modertilblivelsen
Live weekend
8. og 9. majOnline Connection Call
20. maj 09:30-11:00
-
Moderskabsindstillingen
Redefinering af moderens subjektposition
Vrede, skam og dårlig samvittighedLive weekend:
3 dages retræte i Midtjylland 18.,19. og 20. juni (inkl. kost og logi) -
Efterfødselsudbrændthed
Nervesystem og somatisk helingLive weekend
7. og 8. August
Online Connection Call
19.august 09:30-11:00
-
Moderkærlighed og ambivalens
Alloeparenting
Kritiske perspektiver tilknytningsteorien
Live weekend
18. og 19. September
Online Connection Call
30. september 09:30-11:00
-
Moderskab som lederskab:
Kompetencer, værdier og retning
Moderskabets arbejde : “Hvad gør mødre?”
Live weekend
9. og 10. Oktober
Online Connection Call
21. oktober 09:30-11:00
-
Det frigørende moderskab:
Visioner og værdier for vores arbejde med mødre
Samskabelse & AfslutningsceremoniLive weekend
27. & 28. november -
Hvis du ønsker at anvende Matrescence & Moderskabstudier i din praksis er der et certificeringskrav. Dette indebærer, at du deltager i 85% af alle live og online mødegange, at du gennemfører den obligatoriske midtvejsprøve, og at du afslutter uddannelsen med en afsluttende skriftlig prøve.
Prøven skal indleveres senest den 3. februar, hvorefter du vil modtage feedback og, såfremt du består, et certifikat senest 3. marts.
Læs mere om mine handelsbetingelser herunder mulighed for senere certificering her.
Med en certificering i Matrescence & Moderskabsstudier vil du:
Være i stand til at støtte og vejlede en kvinde i hendes transformation og tilblivelse som mor, med nonpatalogisk viden, sprog og værktøjer, der styrker hendes selvværd, hjælper hende med at skille ad og navigere i internaliserede idealer om hvem hun burde være, og fremme hendes unikke tilgang og ressourcer, så hun kan trives og blomstre i sit moderskab
Arbejde med forebyggelse af efterfødselsdepression og efterfødselsudbrændthed, men en unik tværfaglig indsigt i hvordan biologiske processer formes og understøttes af kulturelle vilkår og betingelser, og hvilke tiltag der skal til, for at ændre statistikkerne for stress og depression, hvor kvinder med små børn er overrepræsenteret
Skabe undervisningsmateriale og facilitere udviklings- og læringsrum, for mødre, familier og organisationer, der sætter fokus på moderskab, som en neurologisk, psykologisk og social forandring, der bør tages alvorligt, værdsættes og indgå i den måde vi taler om moderskab og forventinger til mødre, både i samfundet og i hjemmet
Skabe fællesskaber for mødre, der fremmer den nødvendige spejling og deling af ressourcer og anekdotisk erfaring, og som gør op med en kultur, hvor moderskab er et individuelt problem at løse gennem forbrug af ekspertviden
Udvikle og facilitere initiativer, der skaber plads til dybere forståelse for mødre liv, praksisser og betingelser, og som afføder bæredygtige kulturelle forandringer
Denne uddannelse vil ikke kun transformere dit virke, styrke og udvikle din faglighed - det vil også forandre den måde, du lever og er i verden på som kvinde og som mor. Som en af vores tidligere studerende beskriver det:
”Men én ting er den viden, de evner og kompetencer, jeg har fået. Noget andet og langt større er, at det har været en kæmpe, forløsende, helende gave at blive set af jer; at se mig selv igennem jeres øjne. Jeg har unlocked et next level i min person, i mit moderskab, i mine relationer, i min måde at være i verden på, takket være jer. Jeg har aldrig før oplevet at blive troet så meget på, at blive investeret så meget i, at blive holdt så ansvarlig for min egen læringsproces. Jeg er vokset metervis i jeres hænder. Jeg er vokset ind i stjernerne i jeres hænder.”
Læs flere testimonials her.
Certificering
Hvis du ønsker at anvende Matrescence & Moderskabstudier i dit videre virke er der et certificeringskrav. Dette indebærer, at du deltager i 85% af alle live og online mødegange, at du gennemfører den obligatoriske midtvejsprøve, og at du afslutter uddannelsen med en afsluttende skriftlig prøve. Prøven skal indleveres senest den 3. februar 2027, hvorefter du vil modtage feedback og, såfremt du består, et certifikat senest 3. marts 2027. Læs mere om mine handelsbetingelser herunder mulighed for senere certificering her.
Mød dine undervisere
Jozefina Skovgaard
STIFTER, LEDER & HOVEDUNDERVISER
Cand.comm., stifter og leder af Matrescence og Moderskabsstudier, og af Efterfødselsvejlederuddannelsen. Jeg har beskæftiget mig med feministisk teori i et årti, og har siden 2019 drevet min praksis som selvstændig efterfødselsvejleder. Her har jeg været så heldig og privilligeret at møde, vejlede og støtte hundredvis af mødre, gennem 1:1 forløb, retreats og gruppeforløb. Jeg brænder for at revolutionere den danske efterfødselskultur, en (hvis man spørger min partner og børn) altomfattende passion, som jeg har kanaliseret gennem mit arbejde med udviklingen af den matricentriske tilgang, og facilitering af undervisningsforløb for fagpersoner.
Som underviser er jeg kreativ, nysgerrig, energisk, nærværende og inddragende. Jeg har en mission om at gøre feministisk teori og akademisk forskning relevant og anvendelsesbart i praksis. Jeg brænder for at skabe tværæstetiske undervisningsrum, hvor vi både bruger vores kognition, hænder og kroppe til at lære og fordøje undervisningen og materialet.
Cecilie Kjær
GÆSTEUNDERVISER
er ph.d.-studerende i idéhistorie på Aarhus Universitet samt certificeret efterfødselsvejleder, yogalærer og mor til to. Til dagligt forsker hun i, hvordan normer og diskurser omkring fødsler i Danmark ændrer sig i løbet af 1900-tallet. Som idéhistoriker er Cecilie særligt optaget af de historiske processer, der ligger bag, at ideer og begreber bliver betragtet som selvfølgelige eller naturlige.
I sit arbejde som efterfødselsvejleder trækker Cecilie især på sine mange års teoretiske universitetsstudier og mere end 700 timers efteruddannelse i efterfødselsomsorg, yoga og meditation, der er kombineret med dybdegående selvstudier og mere end 15 års egen praksis.
Anja Flo Munch
GÆSTEUNDERVISER
er certificeret efterfødselsvejleder, traumeinformeret kropsterapeut, grundlægger af Holdt, mor og bonusmor. Hun har en baggrund i pædagogisk praksis, men har siden 2022 arbejdet selvstændigt med at facilitere nærværende og styrkende rum for mødre, der støtter dem i at (gen)etablere kontakten til sig selv. Det gør hun i krydsfeltet mellem det sanselige, det kropslige og hendes kritiske blik på de normer og diskurser, der er med til at forme vores oplevelse af os selv - som mennesker, og i høj grad som mødre.
Hendes undervisning og arbejde i det hele taget er forankret i en hendes forståelse og viden om både nervesystemet og kroppens sprog samt de biologiske, psykologiske, sociale og sociologiske forandringer, vi gennemgår, når vi bliver mødre – og ikke mindst det enorme potentiale, der ligger heri.
Undervisningsrummet
På Matrescence og Moderskabsstudier kan du forvente et nede på jorden undervisningsmiljø, hvor du bogstaveligt talt kan rulle yogamåtte ud, sidde på gulvet og bevæge din krop frit. Der stilles altid stole til rådighed, såfremt det er dit ønske. Du kan forvente et undervisningsrum hvor du bliver undervist med traditionelle oplæg der indeholder analyser af akademiske tekster, gruppearbejde og egen refleksion såvel som intuitiv bevægelse, kreative øvelser, meditation og faciliterede hvilepauser. Undervisningen er dermed tilrettelagt med øje for et undervisningsmiljø, der fremmer bevidsthed på flere planer, og ikke kun kognitivt, med respekt for nervesystemets kapacitet.
Lederskab, fællesskab og personlig proces
Vi lægger stor vægt på at skabe et modigt rum og et stærkt fundament for et sundt fællesskab. Dette kræver, at vi tager ansvar for vores egne følelser, behov og trivsel, og bruger vores stemme og agens til at bidrage til det rum, vi selv ønsker at være en del af.
Uddannelsen lægger op til personlig udvikling sideløbende med faglig udvikling, og derfor er det vigtigt, at du gør dig overvejelser omkring hvordan du kan støtte dig selv, hvis og når du bliver presset på og undervejs i uddannelsen i dit personlige liv, så vi sammen kan værne om kvaliteten af undervisningsrummet, når vi mødes.
Litteratur
Når du tilmelder dig uddannelsen, vil du få udleveret en litteraturliste over obligatorisk og anbefalet litteratur, som du selv skal anskaffe dig. Du vil desuden modtage materiale med øvelser, modeller og værktøjer udarbejdet til uddannelsen, og et bibliotek af videnskabelige artikler som er frit tilgængelige.
Retreatet
I juni mødes vi til en 3 dages retræte i Midtjylland nær Silkeborg som en del af modul 3. Dette er en samskabende oplevelse, og det forventes at alle skal bidrage til fællesskabet med madlavning og oprydning på de dage vi er sammen. Kost og logi samt slutrengøring er inkluderet i prisen på uddannelsen, men du skal selv sørge for transport til og fra retreatet. Den præcise lokalitet oplyses efter booking af uddannelsen, og er let tilgængelig med tog og bus.
Se handelsbetingelser her.
Pris
49.750 ,- Early Bird for ansøgning tom. 1 oktober
52.000 ,- Fuld Pris
Optagelse
For at komme i betragtning til uddannelsen skal du udfylde formularen nederst på siden. Derefter vil du blive kontaktet af Jozefina og blive tilbudt en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan finde frem til om du skal starte på uddannelsen.
Mulighed for ratebetaling:
Ved tilmelding betales et depositum på 9000 kr.
Du har mulighed for at betale restbeløbet i 5 rater a 8.150 ved early bird og 8600 kr. for fuld pris.
Hvis du er interesseret i uddannelsen, men har brug for længere tid til afbetaling, kan du kontakte os om mulighederne for flere rater i afbetalingsordningen med afbetaling mens uddannelsen forløber.
Ansøg om optagelse
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Udfyld formularen for at modtage mit personlige nyhedsbrev om all things mothering.
Du kan altid afmelde dig med et enkelt klik.